Velkommen

DETBLÅ VOKSER

Med stor glæde siger DETBLÅ velkommen til vores gamle kollega og veninde Karin Munch.

Karin kommer med stor erfaring fra et tæt samarbejde med Torben Schønherr, hvor hun har ført pennen på et utal af projekter. Karin bliver en del af partnerflokken, hvor alle vil gøre sig umage for at løfte nuværende og nye projekt i fagets discipliner. Med Karin i DETBLÅ flokken styrkes vores konstante søgen efter nye enkle, overraskende og skønne betydninger med arkitekturen.

DETBLÅ er en ny tegnestue grundlagt i 2020. DETBLÅ, med Karin Munch, Birthe Urup og Lars Nybye ved roret, ønsker at kombinere kulturarvens traditioner med nutidens kvalitet, ærlighed og robusthed. De udgør en alsidig flok med bånd forstærket af en fælles passion for arkitektur, land og by.

De har i mange år udviklet et tæt, fagligt samarbejde i feltet mellem det sansede og uforklarlige til det praktiske og logiske, og de glædes, forundres og gør sig umage for at flytte faget, nu med DETBLÅ. DETBLÅ har modtaget et arbejdslegat fra Statens Kunstfond på i alt 500.000,- .  En stor tak til Statens Kunstfond og arkitekturudvalget.

DETBLÅ er specialiseret i at se byer, byrum og landskaber i helhed med fokus på at skabe kvalitativt arkitektur, både som strategisk planlægning og i det enkelte værk. Udvikling af byer, byrum og landskaber skal tage hensyn til traditioner og helheder i stedernes dynamik.

Med vores arkitektoniske tilgang skaber vi løsninger, der er stærkt forankret i tradition og helhed og en fælles kulturhistorie. Vores designfilosofi bygger på klare og enkle ideer med udgangspunkt i stedets særlige karakter.

Vores mål er at skabe nye landskabshistorier der kombinerer kulturarven og kulturmiljøer med nutidens kvalitet, ærlighed og robusthed. Vi værdsætter at skab rolige rum med plads til at fornemme og betragte helheden.

DETBLÅ ser alle former for landskabsarkitektur og mindre bygværker i helhed, fra storstilet planlægning til detalje og projektledelse. Vores fokus spænder mellem åbent land, større landskabelige træk, byudvikling og byrum, kulturarv og kulturmiljø.

List

VELUX – LKR Innovation House

”Den landskabelige bearbejdning placerer projektet ind i Søhøjlandets store landskabstræk, og integrerer oplevelsen i innovationscenterets omgivelser, både for medarbejdere og for lokalområdet i Østbirk. Den klare tolkning af områdets potentialer er smukt tænkt, og forbindelserne ud i landskabet er gode. Den overordnede ide med en ’familie’ af steler der placeres rundt omkring i landskabet, bygget af genbrugsbrædder, vil aktivere ny som gammel skov og åbne hele området ift. lokalbefolkningen i det omfang det er muligt og ønskeligt. De indføjede elementer som Himmelskiven, der som et solur lægger sig ud i den nye skov, og Dagslyspladsens vandspejl ved hovedindgangen, er fine geometriske referencer til VELUX’ domæne, solen, lyset og himlen. Parkering er smukt integreret i nye som eksist. skovplantninger og selve hovedindgangens forplads er fint og frodigt detaljeret – som et forvarsel af de indre nye gårdrum. Den symmetriske tydelige pladsløsning er organisk bearbejdet så den leder til hovedindgangens rummelige vindfang.”
Uddrag fra dommerbetænkningen

VELUX er bygherre med en byggesum på ca. 200 mio. DETBLÅ er i team med Praksis Arkitekter, totalrådgiver, Søren Jensen Ingeniører og BRIQ.

Med bygningsgrebet fremkaldes to stykker natur / to store grønne lyskasser, to store gårdrum som disponeres med ramme og flade.

Begge gårdrum er disponeret med en fast ramme og centralt med en landskabelig og vildsom karakter.
Rammen er en elegant overgang til bygningssoklen, og herved opnås en ramme for ophold og forbindelser mellem ude og inde som en flydende overgang. Rammen og den grønne karakter giver et levende og varieret udtryk såvel ude som inde.

Gårdrummene er disponeret med henholdsvis et stort gårdrum med landskabelige tuer, mindre forhøjninger med trælunde, underbeplantning som grønne gardiner. Og et mindre gårdrum som en landskabelig skålformet terrænregulering med et vildsomt beplantnings karakter, med grønne lysstrejf og lysglimt.

På pladsen arbejdes med forskellige opholdszoner, uformelle siddekanter mod et centralt vandspejl. Pladsen kan bruges til kortere ophold, udendørs arrangementer eller arbejdsspace for mindre forsøg / studier med lys.

Traditionelle bænke etableres langs et cirkulære lysreflekterende vandspejl. Up & down – himmel & nature inspireret af Søhøjlandet, VELUX og Østbirk. Landskabets bevægelser og søernes spejlblanke overflade. Et lys vindue – Dagslys Pladsen.

VELUX er en global virksomhed med et anerkendte lysdesign.

Borchs Gård, Kolding

Borchs Gård er 5000 m2 byrum midt i det centrale, historiske Kolding med byens gågader, Rådhuset, Nikolai Kirke og Koldinghus som nærmeste naboer. Borchs Gård indrammes af bygningernes fligede bagsider, der med projektets kvalitetsløft renoveres til potentielle forsider. I midten af byrummet udspændes et rektangulært felt af brosten, der tilfører stedet den nødvendige kvalitet, ro og sammenhæng med de historiske omgivelser.

Byggesum på 15.6 mio. Bygherre; Kolding Kommune. Udføres 2021. Indvielse primo november. DETBLÅ har ansvar for byrum, beplantning, belægning, skure, steler og inventar. Mejeriet byggeledelse og projekteringsledelse.

Tjele Gods

Herregårdslandskabet omkring Tjele Gods

Landskabet omkring Tjele Gods er let bølget og svagt skrånende mod Tjele Langsø. Skove og læhegn danner rumligheder med marker, hvor markerne omkring Tjele Gods adskiller sig som større og med præcise afgrænsninger mod de omkringliggende skovbryn med fredsskovsdiger. Dette præcise markrum danner en ramme omkring godset, der ligger som en ø i et hav af marker.

Alléen

Landevejen Viborg – Hobro gennemskærer Tjele Gods, ankomstvejene passerer gennem skove og skovportaler, efterfuldt af nyplantet Allé som værdige ankomster til Tjele Gods. Alléen er en del af et større helhedsmiljø i herregårdslandskabet omkring Tjele. Det forslås at Alléen forlænges mod øst samt en mindre skovrejsning i forlængelse af eksist. skovparti, tilsammen en præcis og værdig ankomst til Tjele Gods både fra øst og vest.

Godsets struktur

Bygningskomplekset er udbygget over en længere periode, hvor de to krydsende akser danner sammenhæng i et varieret byggeri. Bygningerne danner afgrænsede gårdrum, som er stedets helt særlige kendetegn og kvalitet, i det man bevæger sig fra rum til rum, og portaler markerer overgange mellem gårdene og ud mod markerne.

Helhed omkring Tjele Gods

Alléen mod øst forlænges, så hovedvejen formidler nærværet af godset og danner overgange mellem skov og bygninger. Alléerne ligger frit i det store markrum, så skove, Gods og kirke fremstår synlige og selvstændige. Der er hensigten, at besøgende skal oplevere sammenhængen mellem dyrkning og gods. Den østvest -gående akse forlænges på marken og bliver derved en invitation til en gåtur i mark og skov.

Disponering på Godset

Den landskabelige bearbejdning på godset understreger og bygger videre på de nuværende kvaliteter. Godsets kant forstærkes med plantninger, der dels forstærker oplevelsen af ’Godset, som øen på marken’ og dels afskærmer produktionsbygningerne mod øst.

Borggården og parken

Det ældste og vigtigste gårdrum, Borggården, opfanger ankomsten og aksen fra nord. I gårdrummets sydlige side er en åbning mod den private park, og det foreslås at tilføje en sydlig akse, der kan være rygrad i den fremtidige udvikling af parken, så denne del af anlægget opnår samme afklarethed i sin udvikling som den resterende del.

Hovedpladsen

I godsets centrale og største gårdrum, Hovedpladsen, reguleres græsfelter og terræn i forhold til aksen, og området mellem græs og bygninger udfyldes med pigsten, som er den kendetegnende belægning inde i gårdene. Pigstenene føres ud gennem porte og portaler, så der dannes logiske overgange til godsets omgivelser.

Ankomst

Besøgende til de kommende restauranter og butikker ankommer ved kirken og parkerer under træerne på en fast grus belægning med fuld tilgængelighed. Adgangen til bygningerne understreges med mindre belagte felter foran indgangene.

Gårdrum mod syd

Bygningerne 5, 6 og 7 omdannes til restaurant og butikker med mange besøgende, og gårdrummet mellem bygningerne skal anvendes til ankomst, udstilling og udeservering. Dette mindste gårdrum er velegnet til ophold, og stedet vil opleves som en lille oase midt i den store produktion. Her betragtes, omsættes, tilberedes og nydes afgrøderne. Gårdrummet disponeres med en teglbelægning, der omkranser et centralt planebed.

Parken ved Spinderihallerne

Vejle Ådal – P.C. Skovgaard 1817-75
Den store eng ved Vejle

De gamle jernbanespor, ved Parken ved Spinderihallerne løber tørskoet gennem det store dallandskab i den terrænmæssige overgang mellem ’sider’ og ’bund’. De blev etableret med henblik på at fragte råstoffer/varer og betjene industrierne. I dag åbner jernbanesporene for en unik oplevelse af denne symbiose mellem landskab og industri – samlet i en fortløbende bevægelse. Et forløb der også forbinder bymidten med andre industrielle knudepunkter og ikke mindst den store ådal. Vores vision er gennem opgradering af denne forbindelse at gøre Vejles på en gang unikke, men også efterhånden slørede placering i ådalen til en ny forside. Ganske som i Ruhr-distriktet, hvor nye stiforbindelser på by-agglomeratets mange landskabelige og oversete bagsider har skabt nye storladne forsider og forståelser for samspil mellem by og landskab.

Bygherre: Vejle Kommune. Team DETBLÅ, Ellen Braae og Torben Schønherr. Igangværende projekt, tildelt opgave i 2021

Parkens industrielle komponenter Farveriet, Tankene, Sekskanten og Kedelbygningen udspænder en åben flade til møder, ophold, aktiviteter og festivitas – VESTBYENS TORV. Et præcist felt samler de enkelte bygningsdele – en helhed. Terrænregulering til en sammenhængende flade med lavpunkt i parken.

En ny attraktion på toppen af tanken. De tidligere vandtanke revitaliseres, som nyt udsigtspunkt og mødested – man vil bare derop.
Løse stole er en åben invitation – en gestus og tillidserklæring mellem Vestbyen og Spinderihallerne. Ny beplantning med inspiration fra dalen, der giver læ og trygge rumligheder. Klare definerede kanter. Præcisering af de vigtigste udsigtslinjer som visuelle og fysiske forbindelse. PARKEN ved Spinderihallerne som facilitator for naboskab. Et nyt sted for Dyrk Vejle et nyt sted for VESTBYFOLKET. En ny park i Vestbyen PARKEN ved spinderihallerne.

Den Frie Udstillingsbygning

Det foreslås at nedlægge rampeanlægget og den separate indgang, og i stedet etablere en fælles adgang gennem hoveddøren.

Den fælles adgang opnås ved at hæve terrænet ca. 40 cm foran bygningen, så trinnene op til indgangen forsvinder. Det hævede terræn ved indgangen kræver en omlægning af området foran indgangen, så krav til maximalt fald på 40 promille (4 cm fald pr meter) kan overholdes.

Omlægningen af terrænet giver anledning til at forbedre oplevelsen af bygningens arkitektur og opholdsmulighederne ved indgangen. Det foreslås at flytte fortovet længere væk fra bygningen, så der

Universitetsbyen Aarhus

Situationsplan

Halvøen – Ebeltoft Havn

Ebeltoft

Ebeltoft er en moderne Sø købstad i verdensklasse. Halvøen understreger stedets unikke placering og den logiske sammenhæng mellem by, bugt og landskab.

Bygherre: Syddjurs Kommune. Igangværende projekt i tildelt opgave i 2020

Bugtens horisont giver sanserne en pause ved i et registrerbart moment at sprede fornemmelsen af et udstrakt vanddrum, der spejler himlen. Master og sejl fra Fregatten springer frem mod horisont og byen med sin historiske bebyggelse. Den rødmalede dame Maltfabrikken – er til at få øje på.

Baggrunden er lige så praktisk som æstetisk. Havnearealer, by og halvø har brug for bedre sikring med og mod vandet. Og vi har alle sammen brug for flere grønne frirum.

Halvøen

Halvøen er det største friareal i Ebeltoft Havn. Det er en enestående mulighed for at forstærke havneforløbets rekreative karakter. Midt i Ebeltoft Havn ligger Halvøen. Mellem middelalderby og Nationalpark Mols Bjerge – mellem lystbåde og Fregatten Jylland – mellem glasmuseet og solnedgangen. Stedet favner det hele og projektet er en samlende havnepark med det maritime hverdagsliv, formidling af bugtens natur og med leg og leben.

Center og periferi

Centralt danner beplantningspartier, skyggefulde, vindskærmede og afkølende opholdssteder. Beplantningen indrammer en lysåben midte og med kyststiens linje i det ikoniske blik mod Fregatten Jylland og horisonten.

Den åbenlyse kvalitet ved at ´gå langs vandet´ understreges ved at sten i kystsikringen flettes sammen med en panoramisk stiforløb med indstøbte opholdsplinte.

Halvøens beplantningsmotiv er disponeret med et primære parkrum, det centrale, cirkulære rum omkranset af rum- skabende beplantning ´puderne´. Med en diameter på 62 m kan dette land-skabsrum anvendes til større sammenkomster.

Højvandssikring

Sikring mod vandstandsstigning løses enkelt ved at Halvøen hæves en anelse. Ved mindre vandstandsstigninger (tidevandet +/- 0.50) kan dette fornemmes ved vandkant, hvor vandet får lov til at bevæge sig ind over stenkastningen.

Idet at terrænet har et højdepunkt, sikrer vi os, at vandet ved svære skybrudshændelser ikke ophober sig på øen, men derimod løber let ned i havnebassinet. Permeabel belægning på alle stier.

Skure

Skurene til de mange havnerelaterede programmer er orienteret mod kanten og flankerer et langt præcist kig mod Fregatten Jylland.

Skurene er som et nutidigt symbol på tradition, træværk, optræksværk, overhalerværk, tømmer efter samme funktionsmåde som tidligere skurbyggerier. Skure og hyttefade udstråler som udgangspunkt en råhed og enkelthed – alt er simpelt forarbejdet til deres formål. Dog er der en detaljering omkring konstruktion, materiale og funktion som danner en fin balance mellem det grove, rå og det fine delikate.

Den kontrast ønskes videreført i de fremtidige skure. Skurene er for aktivitet, leg, læring, opbevaring og formidling, således suppleres forslås familiemedlemmer som rummer rebskur og bøjeskur for leg og læring.

Mod vest et særligt familiemedlem, HAVGYNGER med sus og blik mod sol og horisont. Andre familiemedlemmer rummer klatre, kravle, hoppe som komplementerer hinanden i funktion og materiale.

Et langbord slår tonen an, til bords med HALVØEN solnedgang og fællesskab.

Ni Landsbyer
Udviklingsstrategi for Herning Syd

Hver landsby har en tæt relation til naturen og kulturlandskabet med Brunkulslejerne, Skjern Å, Dalgaskanalen og Troldhedebanen.

DETBLÅ udarbejder en detaljeret kortlægning, der peger fremad med konkrete visioner og helheder med stedernes potentialer.

Sønderborg Kaserne

Byens sammenhæng

Sønderborg kasserne er en del af byens historie og fremtid. Den tidligere tyske marinestation ligger smukt på skråningen mod Alssund med en naturlig sammenhæng til vandet. Helhedsplanen søger en kobling mellem midtbyen, havnen, sygehuset og boligområderne.

Kasernekvarteret indskrives i et bytræk med Sønderborg Slot og den nye havnepromenade mod nord samt bymæssige og landskabelige forbindelse mod Møllepark og den historiske bymidte. Åbningen af Sønderborg kasernekvarter kan blive en del af en større by forbindelse fra land til vand, fra bymidte til havnepromenade. Og i denne forbindelse er allerede første akt igangsat med åbne port partier til det nuværende kasserne område.

Kasernepladsen

Kasernepladsen ligger for foden af de to ældste kasernebygninger med et større rektangulært felt af brosten og chaussestens, tangeret af skråningsanlægget og landskabstrækket ‘skoven’ mod nord. 

Parken

Landskabstrækket som vi kalder Parken er en stor bypark på skråningsanlægget og ved skråningsfoden. En bypark er i vor optik en park, hvor parken er programmet som et grønt og spatiøst anlæg, en botanisk overvældende fredelighed af træer og forsænkning i terrænet ved bakkefod for regnvand.

Madtemplet og Tempelhaven

Plateauet med Madtemplet ser vi som en fremtidig moderne tempelhave med et omdrejningspunkt omkring den cirkulære figuration centralt for gavlmotivet og centralt for kigget mod sundet fra haven.

Tempelhaven er et sted som skal imødekomme socialitet og aktivitet. Med tempelhaven arbejder vi med at skabe et haverum, der ikke blot har æstetisk funktion, men som i særdeleshed kan anvendes og indtages af alle – unge som gamle, lokale som gæster. Havens stemme – det grønne, træerne, krydderurter, lavere planter på haveplateauet er den særlige atmosfære, der hører til i en have og er de væsentlige ingredienser i tempelhavens DNA.

Loggia

Strategi for helhedsplanen er et ønske om at skabe helhed og en række oplevelser i kasernekvarteret. Hvordan kan man gøre det at bevæge sig fra byen til sundet til en helt særlig oplevelse, der fordrer til ophold, overraskelser og eftertanke.

Vi ønsker at sikre en variation i oplevelse på et forløb fra bymidte til kaserneområdet, til den nye bastion og til promenade langs sundet. Loggiaen i Parken skal opfordre til ophold såvel som aktiverer fortællinger, både fordybelse og ud kig. Loggiaen indgår som et integreret element i både bygning- og landskabsarkitekturen.

Bagsværd Observationshjem

Park og have med historisk sus

Der skabes haverum, der ikke blot har en æstetisk funktion, men som kan nydes af alle – børn, unge som gamle, personale som beboere. Parken indeholder allerede fine glemte steder og et historisk pust med små spidsfindigheder, så her er det ikke nødvendigt at starte fra bunden.

Velkommen

Man ankommer til BO igennem de eksisterende steler og kastanjetræer. Et ankomstmotiv, som også kendes fra Sophienholm. Herfra ledes besøgende og personale igennem beplantning med en landskabelig slynget stiforløb til hovedindgangen. Forløbet flankeres af lysåbninger for parkering, cykelparkering og renovation med nær tilkørsel fra Bagsværdsvej.

Bogø Pumpemølle

Udvikling af landskab og vandsystem

Det oprindelige landskab omkring Odense Fjord er en moræneflade, der består af lavt beliggende arealer, og med mange øer, lavvandede laguner og vadehav, som et oplagt område til landindvinding. Ved at forbinde øer og fastland med diger, og derefter oprette kanalsystemer og pumpemøller har det været muligt med en delvis opdyrkning af Egense Fjord.

Ved Bogø Pumpemølle samles områdets fortælling om de naturgivne forudsætninger og industrialiseringens fortællinger i form af møllen, digerne, de forskellige vandstande og kanaler fra både pumpemølle og slusesystem, der munder ud i Odense Fjord indenfor dette lille område. Ud over industrihistorien indeholder området en værdifuld naturhistorie med kysten og rig kæret i den tidligere Fjordmarken, som i dag ejes af Naturstyrelsen. Fra toppen af Bogø Pumpemølle vil man se ud dette landskab, og derved har stedet en oplagt mulighed for at blive et udgangspunkt for ture i området.

Fremtidigt landskab og vandsystem

Beplantningen omkring møllen ryddes, så møllen ses fra omgivelserne, og der kan blive udsigt til Fjorden og engene fra toppen af tårnet. Det foreslås at rydde hele beplantningen mellem tårnet og havnen, så den logiske og smukke relation mellem mølle, dige og fj ord bliver tydelig og stærk.

Ankomsten flyttes til havnen, med nuværende toiletfaciliteter og parkeringspladser, og derved ankommer besøgende til Møllen fra Fjorden, over diget og ned til møllen, så hele den landskabelige fortælling ligger i ankomsten.

Terrænreguleringen frembringer kanalens sammenhæng med Møllen

Formidlingsbygningen placeres ved ankomsten, hvor bygningen er drejet med retning mod Møllen og med udsigt til Fjordmarken mod nord. Terrænet reguleres i de tidligere kanalgeometrier, så stedets historie synliggøres, og man kan fornemme møllens tidligere funktion af at løfte vand mod slusernes udløb i fjorden.

Omkring møllen udlægges et cirkulært grusfelt, og der lægges trædæk over mølles tidligere kanalløb, så det fortsat er muligt at gå omkring møllen.

Museet
Herregården Hessel

Kontakt

Birthe Urup
Arkitekt Cand. Arch.
27 11 64 34
birthe@somdetblaa.dk

Lars Nybye
Landskabsarkitekt MDL
28 25 55 95
lars@somdetblaa.dk

Karin Munch
Arkitekt Cand. Arch.
26 25 72 70
karin@somdetblaa.dk

Søren Andersen
Arkitekt Cand. Arch

soren@somdetblaa.dk

Sissel Sønderskov
Arkitekt Cand. Arch.

sissel@somdetblaa.dk

DETBLÅ
Marselisvej 14, 8000 Aarhus C
CVR 41271809

ARKITEKTUR MED HIMLEN SOM LOFT